Månedens virksomhed – ExploGreenland

     Det er altid inspirerende at høre, “hvordan de andre gør det”. Derfor fortæller Grønlands Erhverv hver måned om en virksomhed, der har gjort noget særligt for lokalmiljøet og for bæredygtighed, ligestilling, diversitet, uddannelse, iværksætteri eller har opnået et særligt resultat.

Har du en idé til hvem, der kunne være månedens virksomhed fremover, så skriv endelig til os.

I denne måned har vi talt med Malik Vahl Rasmussen fra ExploGreenland.

ExploGreenland er en mindre enkeltmandsvirksomhed der leverer konsulentydelser inden for bygge-, anlægs- og mineralefterforskning, lidt mere specifikt har ejeren Malik mere viden inden for bore- og sprængningsaktiviteter og mineralefterforskningsydelser end mange andre lokale ingeniører.

Maliks historie

Malik har siden han var helt lille haft interesse i den branche som han nu selv er en del af.

“Vores far har altid været aktiv i det sydgrønlandske erhvervsliv og i minebranchen generelt. Vi voksede op med sommerferier i Nalunaq Guldminen, hvor vi fulgte ham dagen lang og hjalp kokkene med at fange aftensmaden i elven.

Jeg kørte min første maskine i Nalunaq som 8-9-årig på skødet af min far, og som 13-årig startede jeg med at feje gulv og være arbejdsdreng i min fars firmas værksted. Dengang var det GMS (Greenland Mining Services), hvor jeg også blev meget optaget af maskiner, mekanik og mineralefterforskning.”

Malik havde egentlig altid en plan om at blive helikopterpilot, men da han fik at vide at det ikke var en mulighed, fordi han er farveblind, så fik han hurtigt interesse i bygge- og anlægsbranchen og de uddannelser der var indenfor feltet.

Han fandt derfor hurtigt ud af at han skulle på gymnasiet for at komme videre til ingeniøruddannelserne og valgte derefter Arktisk Teknologi (populært kaldet Arktisk Ingeniør) uddannelsen på DTU, da den passede bedst til hans interesser.

Malik startede på arktisk ingeniør-studiet i Sisimiut i 2016, hvor de første tre semestre blev brugt i Sisimiut og de næste to semestre på DTU i København.

Derefter tog han et udlandssemester på NTNU i Trondheim, Norge hvor han specialiserede sig i sten og vandkraft. Efterfølgende tog han et praktikforløb hos Kalaallit Airports i Nuuk hvor han hjalp til med opstarten af udvidelsen af Nuuks Lufthavn. Og til slut tog han et afsluttende semester med specialkurser og afgangsprojekt med Munck-Gruppen hvor han skrev om optimering af sprængstensproduktionen.

Under hans tid hos Munck har han også taget sprængningslederkursus, AP95-kursus og dronekursus. Som entrepriseleder for bore- og sprængningsarbejde hos Munck, sad han med ansvaret for alt indenfor sprænginger og boringer. Han fik sprunget lige omkring 3 mio. kubikmeter i den periode.

Efter dette fik han arbejde som direktør/COO sammen med sin far i 60° North Greenland. Her sad han med ledelsen af den daglige drift ift. bygge- og anlægsarbejder og udvikling af nye muligheder.

“Jeg/vi købte bl.a. en kerneboringsmaskine og fik gennemført et større boreprogram for GreenRoc på Amitsoq i Sydgrønland, hvilket også har ledt vejen for fremtidig udvikling af firmaet,” fortæller Malik.

Nyt og spændende eventyr

Malik har nu startet et nyt eventyr med ExploGreenland som blev stiftet i november 2022. Malik havde gennem nogle kontakter i branchen hørt at der manglede lokale konsulenter med kendskab til bore- og sprængningsaktiviteter og mineralefterforskning. Han havde derfor nogle idéer i baghovedet som han gerne ville arbejde videre med i forbindelse med udvikling af det grønlandsske erhverv og eksportmuligheder.

“Alt er meget nyt og ungt og jeg arbejder stadigvæk på at finde min rette plads i branchen,” fortæller Malik.

Flere virksomheder har allerede fået øjnene op for ExploGreenland. Ikke kun lokale men også internationale virksomheder, der ønsker at tiltræde det Grønlandske marked.

PDAC i Toronto Canada

Malik havde som mål at deltage ved dette års PDAC i Toronto Canada, som er en efterforsknings- og udviklingsmesse indenfor den globale minesektor. Formålet med deltagelsen var at Malik ønskede at vise sit fag og sætte ansigter på de aktuelle folk i branchen, samt at styrke sit netværk.

Det lykkedes ham at komme med og han vendte tilbage til Grønland med en positiv indstilling til sin egen fremtid i branchen;

“Vi har oplevet en øget interesse i Grønland hvilket også giver mig håb for at jeg får ordentligt fodfæste på markedet i fremtiden.”

ExploGreenlands visioner for fremtiden

Et af ExploGreenlands langsigtede mål er at de vil være med til at etablere minimum én 100% grønlandsk ejet mine, der kan hjælpe verden i den grønne omstilling, samt fremme eksport af vand og energi ved power-to-x. I grove træk, vil de være med til at fremme eksportudviklingen i Grønland, som ikke er indenfor fiskeri eller i turisme, og som kan gøre en forskel for resten af verden og de lokale erhvervsfolk i Grønland.

På kortere sigt er målene at kunne yde one-door konsulentydelser og/eller tjenesteydelser for mineralefterforskning til virksomhederne der kommer udefra og servicere dem med alle de behov de skulle have, også i forhold til udvikling og projektering af deres projekter.

www.explogreenland.gl

Relaterede nyheder

Tusagassiutitigut nalunaarut PSG-miit / Pressemeddelse fra PSG

Et nøje planlagt generationsskifte, store forandringer i selskabsstrukturen og et frasalg af koncernens aktiviteter i Ru...

SES VI TIL FUTURE GREENLAND I 2024?

14.-15. maj 2024 afholdes Future Greenland, der er Grønlands største erhvervskonference. Konferencen har overskriften: P...

Video: HVORDAN BIDRAGER RÅSTOFSEKTOREN TIL GRØNLANDS ØKONOMI?

https://youtu.be/BLFyKEEEzWg Har du undret dig over, hvor finansieringen til råstofproduktion kommer fra og hvordan ...

NY INFRASTRUKTUR, LOKAL ERHVERVSUDVIKLING I MANIITSOQ

GrønlandsBANKEN og Grønlands Erhverv i samarbejde med Kalaallit Airports afholdt i går den anden workshop i rækken, der ...

Månedens virksomhed

Juli 2023 MÅNEDENS VIRKSOMHED – Det familieejede Hotel Aurora Hvis du bevæger dig rundt nede i det gamle autentisk...

Aurora 2023

2023 udgaven af Aurora er nu udkommet. Læs magasinet online her: Aurora 2023Download

Månedens virksomhed: LASØ A/S

Grundlagt den 1. september 1973 i Uummannaq af Harald Larsen og Ole Sørensen. Harald Larsen udtræder dog allerede i midt...

Øget grønlandsk adgang til USA

Som den Grønlandske økonomi fortsætter med at gro og udvikle sig, opstår der flere økonomiske båndimellem Grønland og Am...

Grønlands Erhverv offentliggør stor bosætnings- og demografianalyse

Grønlands Erhverv har netop offentliggjort sin omfattende analyse af den grønlandske bosætning og demografi. Analysen ha...

RECEPTION

Henrik Leth afslutter mere end et årtis formandskab af Grønlands Erhverv. Dette fejrer foreningen for medlemmer og venne...

”Rekruttering af arbejdskraft – den fælles udfordring”

Invitation til Fyraftens- / Gå-Hjem-møde for de grønlandske erhvervsdrivende, de grønlandske uddannelsesinstitutioner og...

Månedens virksomhed

Intet er mere inspirerende og lærende for en virksomhed end at høre, ’hvordan gør de andre.’ Det gælder indenfor ledelse...