Vigtigt om scootere

Kære forhandlere mv. af scootere i Grønland

Vi rækker ud til jer for at oplyse jer om, at Grønlands Politi har bedt Færdselsstyrelsen, som er ansvarlige for lovgivningen på færdselsområdet, om at vurdere, hvordan reglerne vedrørende scootere skal fortolkes.

Færdselsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at scootere i Grønland skal opfylde samme udstyrskrav som knallerter jf. udstyrsbekendtgørelsen.

Færdselsstyrelsen har således oplyst, at scootere skal leve op til de samme regler som knallerter. Det betyder, at scootere skal være udstyret med en driftsbremse, der kan betjenes med foden. Da det er de færreste scootere, der har sådan en fodbremse vil de fleste scootere være ulovlige at benytte på færdselslovens område.

Det understreges, at det dog ikke er ulovligt at sælge scooterne, men det vil være ulovligt for køberne at benytte dem på færdselslovens område, medmindre at de opfylder reglerne i udstyrsbekendtgørelsen.

Som politimyndighed skal vi håndhæve reglerne, og derfor vil vi fra mandag den 21. oktober 2024 have et stort fokus på, at der ikke benyttes scootere i strid med loven.

Hvad siger den nuværende lovgivning?

Reglerne i færdselslovgivningen gælder inden for færdselslovens område, hvilket omfatter veje, pladser og andre områder, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Det vil med andre ord sige, at reglerne gælder både bebyggede områder, baglandet og fjeldet, medmindre der er tale om helt afsidigt beliggende eller afgrænsede områder, som dermed ikke kan benyttes til almindelig trafik af en eller flere færdselsarter.

De krav, som knallerter og dermed også scootere skal opfylde, fremgår af bekendtgørelse nr. 141 om køretøjers indretning (udstyrsbekendtgørelsen), som blev udstedt i 1979.

Af den fremgår blandt andet, at en knallert (og dermed også scooter) skal:

  • være typegodkendt af justitsministeriet
  • have en forlygte, som kan oplyse vejbanen mindst 30 meter foran køretøjet
  • have et klart lydende, entonet signalhorn eller klokke.
  • have et styreapparat, som er solidt fastgjort til forgaflen, og som den let kan styres med,
  • have en driftsbremse, der ved enhver hastighed og alle belastningsforhold kan bremse på sikker, hurtig og virksom måde. Driftsbremsen skal være opdelt, så baghjulsbremsen betjenes med en pedal på køretøjets højre side og forhjulsbremsen med et håndgreb på styrets højre side. Driftsbremsens virkning skal i øvrigt være fordelt symmetrisk i forhold til køretøjets længdeakse.
  • være forsynet med luftgummiringe på alle hjul, hvor dæk, fælge og hjullejer mv. skal være ubeskadigede, og dækket skal i hovedmønstret overalt på slidbanen have mønsterdybde på mindst 1 mm. Yderligere skal alle hjul være forsynet med skærme.

I de tilfælde, hvor en scooter undtagelsesvist kan leve op til kravene, skal føreren ifølge færdselsloven anvende fastspændt styrthjelm under kørsel og have en ansvarsforsikring.

Hvis motoren på en scooter kan drive scooteren med en fart på mere end 30 km/t, vil den blive anset for en motorcykel, og dermed i alle tilfælde være ulovlig at køre på i Grønland.

Spørgsmål vedrørende fortolkning af lovgivningen kan rettes til Færdselsstyrelsen via hovedmailen info@fstyr.dk. Pressen kan henvende sig på presse@fstyr.dk

Relaterede nyheder

Tilskud til bæredygtighed i turismevirksomheder

Nu kan grønlandske turismevirksomheder (SMV- og mikrovirksomheder) søge støttemidler ved EU-projektet COASTTOUR til en b...

Strengthen Your Business for a Sustainable and Profitable Future

Hvem:Alleturistoperatører fra Nuuk, der tilbyder produkter til gæster.Kurset tolkes GL/DK. Hvordan:Der er begrænset a...

Månedens virksomhed: Hotel Qaqortoq

Hotel Qaqortoq, beliggende i hjertet af Qaqortoq, har gennemgået en bemærkelsesværdig rejse siden dets oprettelse i 1986...

Aurora 2024 er udkommet

2024-udgaven af Grønlands Erhvervs medlemsmagasin Aurora er nu udkommet. Du kan blandt andet læse om hvad samfundet e...

Søg tilskud til udvikling af selvforsyning

Naalakkersuisut har udvidet tilskudsordningen til produktionsanlæg til at omfatte alle producenter indenfor selvforsynin...

Meddelelse og fremsendelse af blanket for indberetning af fremført underskud som er ældre end 5 år

Meddelelse fra Skattestyrelsen Skattestyrelsen fremsender hermed med en vigtig meddelelse angående indberetning af fr...

SES VI TIL FUTURE GREENLAND I 2024?

14.-15. maj 2024 afholdes Future Greenland, der er Grønlands største erhvervskonference. Konferencen har overskriften: P...

FUTURE GREENLAND I 2024: SIDSTE CHANCE FOR EARLY BIRD RABAT!

14.-15. maj 2024 afholdes Future Greenland, der er Grønlands største erhvervskonference. Konferencen har overskriften:&n...

Invitation lokal erhvervsudvikling Qaqortoq

Senere i år åbner den første af tre nye landingsbaner i Grønland. De nye baner i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoqkommer til a...

Månedens virksomhed: Peter Pars A/S

Peter Pars A/S har i årtier været en vigtig aktør i Grønlands erhvervsliv. Virksomheden, der blev grundlagt i 1965 af Pe...

Vedrørende ny turismelov

Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling Naaja H. Nathanielsen inviterer det grønl...

Invitation til en snak om cybertruslen mod Grønland og grundlæggende cybersikkerhed

Torsdag den 14. marts, 2024 holder Center for Cybersikkerhed (CFCS) et informationsmøde hos Grønlands Erhverv. CFCS a...